Cantina Dorgali

Cantina Dorgali en Cantina Sociale, der blev grundlagt i 1953. Dorgali er en af de smukkest beliggende byer på Sardinien, og markerne er spredt rundt om byen, på bjergsiderne både ud mod kysten og ind mod land og i dybe dale. I mange år har Cantina Dorgali fremstået som en meget traditionel og lidt støvet kantine. Men i de seneste ca 15 år har den udviklet til en moderne fremsynet virksomhed uden at miste forbindelsen til traditionen. For mig er denne udvikling symboliseret dels ved at kvaliteten af vinene er øget betydeligt, dels ved introduktionen af nye spændende typer af vine og sidst, men ikke mindst, kvinden bag disken på billedet nedenfor, Donatella Buttu, som har fjernet støvet i butikken og lagt en god stemning. Hun har gennem årene ydet mig utrolige tjenester.