Herdade do Esporão

Herdade do Esporão ligger i den nordøstlige del af Alentejo ed Reguengos de Monsaraz. Ejendommen blev i 1973 købt af Joaquim Bandeira of José Rouquette, som med firmaet Finagra påbegyndte et vinprojekt på ejendommen. Under revolutionen i 1974 blev ejendommen nationaliseret, og ejerne måtte flygte til Brasilien. Først efter 1979 kunne vinprojektet genoptages. 1984-1986 produceres de første druer, som sælges til det lokale kooperativ. Vinkælderen stod klar i 1987, og den første vin Esporão kommer på markedet i 1989 og vurderes som en af Portugals bedste vine. Siden da er der blevet investeret store summer, og i dag er der tale om et stort og dynamisk firma, der producerer en lang række vine. Ejendommen råder også over en turist-del med smagerum, vinbar og restaurant med Alentejo-køkken.

Man lader portugisiske kuntnere udsmykke etiketterne til hver ny årgang af Reserva og Private Selection vinene.