Priser og rabatter
Jeg er en mindre importør, der køber ind i relativt små mængder. Det betyder, at jeg har relativt højere omkostninger end importører, der kan købe ind i store mængder. Dertil kommer, at der er højere transportomkostninger fra Sardinien end fra det italienske fastland. Til gengæld tilbyder jeg et nicheprodukt, der i de fleste tilfælde er svært at få andre steder.
Vinbranchen er fyldt med tilbud, der lover store rabatter ved køb af større partier. Disse rabatter er naturligvis kunstige, idet de udgår fra en unaturligt høj stykpris. I praksis betyder det, at det bliver umuligt at købe vin i mindre partier, herunder en enkelt flaske.
Min politik er at sætte prisen lavt i udgangspunktet. Skulle du støde på sammenlignelig vin fra Sardinien hos andre, så prøv at sammenligne deres rabatpris med min stykpris.
Fordi min pris er sat lavt i udgangspunktet, kan jeg ikke tilbyde de store rabatter. Jeg tilbyder dog en mindre mængderabat: 2,5% ved køb af 6 flasker af den samme vin, og 5% ved køb af 12 flasker af den samme vin. Kurven er indrettet til automatisk at tildele disse rabatter.
Derudover har jeg to typer tilbud:
- kampagnepriser, hvor udvalgte vine er nedsat i en periode
- udsalg, hvor vine sælges til en meget nedsat pris indtil lagret er tømt
Disse tilbud kan ses separat under hver sit menupunkt.
Forsendelse
Jeg benytter GLS. De kan levere pakker op til 20 kg. Det er desværre ikke muligt at anføre en generel prisliste, fordi prisen kan variere med størrelsen af flaskerne med tilhørende emballage. Det er dog næppe muligt at sende 6 flakser for under 100 kr. Se evt. GLSs egen prisberegner her.